Belægning

Klinker, sandsten og andre natursten

Hvis man ønsker sig en speciel og elegant terrasse, er der masser af muligheder med klinker, sandsten eller skifer.

Stenene findes i flere farver, nuancer og størrelser, og man kan med fordel blande størrelser og farver. Dermed skaber man en unik sammensætning af materialerne, som giver et fantastisk resultat.

 

Chaussé- og brosten i granit

Chaussésten og brosten har mange anvendelsesmuligheder, og det er kun fantasien der sætter grænser. Stenene kan med fordel anvendes i bl.a. indkørsler og på terrasser. Hvis du vælger chaussésten eller brosten er du sikker på af få et eksklusivt og holdbart produkt.

Stenene findes i mange farver og nuancer alt efter hvor i verden de stammer fra, så vi kan helt sikkert finde noget for enhver smag.

Fliser og sten

Der findes mange forskellige typer af fliser og sten. Af typer kan bl.a. nævnes herregårdssten, SF sten og 30×60 fliser. Betonsten og -fliser findes i flere forskellige farver bl.a. grå og sort. Man kan anvende betonsten eller -fliser overalt hvor man ønsker belægning. Hvis der skal køres på belægningen, skal tykkelsen på stenen eller flisen være på min. 7 cm.

Slots- og stigrus

Slotsgrus, stigrus og stenmel anvendes ofte til gangstier i haven eller til mindre terrassearealer. Grus kan også anvendes som belægning på parkeringsarealer. Gruset har den fordel at det er vandgennemtrængeligt og at man derved skaber en lokal afledning af regnvand (også kaldet LAR). Vi har vores egen opskrift på stigrus, som giver holdbare og praktiske belægninger.

Rumdeler

Trappe

Vi bygger både trapper i natursten og beton. Mulighederne er mange og sammen finder vi helt sikkert noget der passer ind i husets eller havens stil. Du kan f.eks. få mange forskellige færdigstøbte trappeelementer i beton. Og hvis du ønsker en mere eksklusiv løsning, giver massive trappetrin i granit mange muligheder for at sætte et personligt præg.

Mure

Støttemure kan etableres i både natursten og beton. Der findes rigtig mange typer støttemure, bl.a. kampestensmure og brostensmure eller de kampestensdiger, vi udfører for kirker. Ofte anvender vi også betonsten til støttemurene, og ligesom naturstenene findes de i flere forskellige farver.

Hegn, espalier og pergola

Trækonstruktioner er meget almindelige i haver rundt omkring. Trækonstruktioner kan bruges til alt fra vindafskærmning i en hyggekrog til at løfte havens planter op i højden. Nogle vælger at få opsat et hegn i haven, andre en pergola eller måske et espalier med klatreroser.

Hos GardenWorks tilpasser vi vores trækonstruktioner til den enkelte have. Trækonstruktionerne kan naturligvis udføres i forskellige træsorter, alt efter hvor lang holdbarhed man ønsker. Nogle af de træsorter der er mest holdbare er eg og robinie, men vi kan bygge og levere i stort set alle træsorter.

Bassin

Spejlbassin, havedam og vandsten

Hvis du ønsker vand i haven, er det kun fantasien, der sætter grænser. Ligegyldigt om man vælger en havedam, en vandsten, eller løbende vand i en eller anden form, finder vi en løsning, som skaber harmoni og som passer til resten af haven.

LAR – Lokal Afledning af Regnvand

 

Legeplads

Legeplads

Vi designer og anlægger spændende og attraktive legeområder med holdbare legeredskaber. Gyngestativer, klatrevægge og legehuse, samt bold- og idrætsbaner. Materialerne er naturligvis både miljøcertificerede og bæredygtige. Sikkerheden overholder normerne for legepladser (DS 1500). GardenWorks er godkendt af Århus, Silkeborg og Randers kommune. Vi samarbejder med godkendt legepladsleverandør, og alle ansatte har selvfølgelig gyldig børneattest.

Design

Havearkitektur

Har du planer om en omlægning eller en renovering af din have? Så kan vi hos GardenWorks tilbyde dig et lækkert nyt design tilrettelagt ud fra dine egne ønsker.

Inden en omlægning af haven eller en totalrenovering tager vi en samtale om den bedste måde at forny haven på, drøfter idéer til nye tiltag i haven, og finder frem til hvilke planter eller dele af haven du ønsker bevaret. Afhængig af dine ønsker kan vi også udforme en skitse over haven eller en detaljeret haveplan.

Arbejdet kan vi tilrettelægge sammen med dig, og det kan eventuelt foretages i etaper. Det vigtigste er at finde en god løsning for jer, huset og haven.

Haverenovering

Har du brug for en omlægning eller en renovering af din have? Så kan vi hos GardenWorks tilbyde dig et lækkert nyt design ud fra dine egne ønsker, og med respekt for den eksisterende have. Det kan dreje sig om en totalrenovering, eller en delvis omlægning af haven, og kan eventuelt foretages i etaper. Det vigtigste er at finde en god løsning for jer, huset og haven.

Etablering af grønnearealer

Etablering af græs

Hos GardenWorks anlægger vi græsplæner i alle størrelser. Du kan vælge at få lavet din græsplæne på traditionel vis, hvor vi sår den med frø, eller du kan få lagt rullegræs. Spørg os, hvad der vil passe bedst til dit grønne projekt, og få den bedste vejledning.

Plantning af træer

Hos GardenWorks planter vi hvert år mange træer i alle størrelser, og mange meter hæk af forskellig art. Vi udvælger træer med omtanke, hvor vi bl.a. ser på omgivelser, form, farve og skala. Som uddannede gartnere vurderer vi også de nye træers kvalitet, dvs. deres rodnet og levedygtighed, så de ikke visner efter plantning.

Plantning af hække og rammebeplantning

Vi planter meget af den traditionelle hæk, som man kender fra villakvartererne. Desuden planter vi også det, vi kalder for rammebeplantning. En rammebeplantning er en hæk, som består af blomstrende buske af forskellig art. Buskene plantes i 3 rækker og giver både farve, læ og rum i haven. Vi har blandt andet selv udviklet ”GardenWorks-hegnet”, som er en sund, flot og robust model.